When someone says goodbye.
Min brors og kærestes hund døde forleden dag grundet en kræft tumor. Hun hed Nikki og var verdens sødeste schefer, med et kæmpestort hjerte. Hun blev 9, hvilket jo egentlig ikke er overdrevet gammelt for en hund, men hendes tid var slut - hvilket er så svært at acceptere og forstå. Specielt for Mads og Pia. Det er så svært at miste nogen man holder af og elsker, en følelse af tomhed og tristhed vælter ind over en som en kæmpe bølge man ikke kan slippe væk fra. Tilbage står man så deprimeret med det eneste ønske om at få sin mistede igen. Jeg plejer at bearbejde mine sorger gennem musik, at skrive tekster og lave sange er for mig en af de eneste muligheder for at få følelserne ud. Hvis jeg tager nogle af mine gamle sange frem og spiller dem, falder jeg fuldstændig tilbage i den gamle følelse til hvor jeg skrev sangen - netop fordi sangen rummer en helt speciel oplevelse og følelse. Den her situation med Nikki er frygtelig, og jeg føler virkelig at jeg burde gøre noget for at bare kunne hjælpe lidt. Derfor har jeg købt en bog hvori jeg har sat massere billeder ind af Nikki, hvor jeg har dekoreret og skrevet små anekdoter omkring billederne. Jeg håber bogen kan bringe et smil frem, et glædeligt minde eller bare være med til at hjælpe lidt på deres sorg. Bogen er ret tyk, så de kan selv fortsætte den, skrive minder og historier i - sætte flere billeder ind. Det er så hårdt at sige farvel, men heldigvis for at vi alle har evnen til at gemme på alle de gode minder som kan bringe et smil frem når alt synes sort. Love.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar