23. jun. 2012

Sadness



The final hug.


Jeg har virkelig haft travlt her på det sidste, og har derfor ikke kunnet følge med tiden når det kom til bloggen. Siden sidst har jeg afsluttet min sidste eksamen med et 7 tal, kørt lastbil i meget beruset tilstand og sagt farvel til en masse veninder. Det er den sidste del af sætningen jeg tager udgangspunkt i, i det her indlæg. Vi kørte som sagt lastbil i går og nøj det var sjovt! Vi tog vores første glas champagne kl. 7:30 og resten af dagen gik det ret glidende - vi hoppede, sang og dansede hele dagen. Vi endte ude på det kollegie hvor størstedelen af os bor. Vi holdte slut festen der, og spiste grilmad. Der var nogle stykker som skulle køre hjem om aftenen, og det endte selvfølgelig ud i tårer og ulykkelighed. Jeg har idag tilbragt stort set hele dagen med at græde, græde og græde. Jeg skulle sige farvel til en masse veninder som jeg har været tæt med her i Svendborg. En af dem var Sidsel (hende jeg krammer på billederne) , jeg græd stort set hver gang jeg kiggede på hende her til formiddag, da jeg ikke rigtigt kunne rumme at hun snart ville køre hjem til Jylland - og ikke vil komme tilbage til Wiggers Park igen. Da tiden kom til at vi skulle sige farvel, krammede vi længe imens vi begge græd. Nu sidder jeg så her i min lille lejlighed med en ufattelig stor følelse af tomhed og tristhed, ligegyldighed. Jeg forstår ikke at alle er flyttet, at der skal gå længe før jeg ser folk igen - og hvis jeg overhovedet gør. Det gik virkelig op for mig igår hvor meget folk har betydet for mig her i Svendborg. Det kom fuldstændig bag på mig, at jeg ville blive så rørt som jeg er blevet. Det føles næsten ligesom at slutte på Højskole - da vi alle spredes ud over hele landet og kommer til at være langt væk fra hinanden - det gør ondt at tænke på. Resten af min aften skal forsat tilbringes i min seng med en dyne over hovedet, imens jeg lytter til noget musik. Hvis nogle Deko folk læser det her indlæg - så skal i virkelig vide at jeg er taknemlig for det år vi har haft sammen, og i er alle - hver og en fantastiske som i er. 


PEACE OUT OG MASSER LOVE.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar