Vand zumba VS løb.
Jeg var tirsdag til vand zumba med en veninde, i svømmehallen som heldigvis ligger overskueligt tæt på vores kollegie. Det skal siges at det var så sjovt og hårdt at plaske rundt i vandet en hel time i træk til det bedste musik. Man kom i et helt fantastisk godt humør, og selvom man havde det varmt, så var det på en behagelig måde - da man opholder sig i vand. Jeg hader når man har følelsen af at man er ved at drukne i sit eget sved - f.eks. når man dyrker udholdenheds træning som løb, styrketræning osv. Det er der en gang om ugen, og min nuværende plan er at jeg skal gå til det hver uge. Man får også meget mere ud af træningen i forhold til hvis det var oven vande - netop fordi der bliver dannet en masse modstandskraft når man laver øvelserne under vandet.
Jeg er måske gået lidt i selvsving når det kommer til træning af min krop. Mest fordi jeg simpelthen VIL tabe mig, og den eneste vej til målet = træne... Jeg havde i går morges stilt mit ur til 6:00 og kl. 6:20 løb jeg afsted på en rask morgentur med min veninde. Vi løb næsten to kilometer - det var en fantastisk måde at starte sin morgen på - der er så dejligt stille og slet ingen mennesker (man pinligt møder imens man er ved at dø af åndedrætsbesvær!). Jeg ville begynde at gøre det hver dag, man skal bare lige ind i rutinen - og når man først er blevet bidt af det, så bliver det sikkert helt fantastisk! Her var et lille sundhedsflips indlæg - flere indlæg senere. Ha' det skønt! Love.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar